Historie
Osteopati er en medicinsk videnskab som benytter sig af manuelle teknikker til diagnose og behandling, effektiv ved såvel akutte som mere subakutte eller kroniske problemer. Osteopati er baseret på traditionelle medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi.
Osteopati og kiropraktik har samme oprindelse, idet stifteren af kiropraktik studerede osteopati, og senere udviklede sit eget system på baggrund af de osteopatiske teknikker. Mange læger og fysioterapeuter benytter i dag teknikker fra osteopatien, kaldet ”manuel terapi” el. ”manuel medicin”.
Osteo - ordet stammer fra græsk, og betyder ”Ben” eller ”Struktur”.
Pati - ordet stammer fra det græske ”Patos” og betyder ”Lidelse” eller ”’Smerte”.
Osteopatien har eksisteret i over 120 år og anses for at være grundstenen indenfor manuel medicin.
|